Skip to main content

Vi er glade for, at vi nu kan løfte sløret for endnu en Hej Camp i 2023.

Efteråret har indtaget Danmark og midt i blæst og kulde, kommer vi med en god nyhed at varme sig på.

Traditionen tro holder vi en jule Hej Camp. Den kommer til at foregå den 22. december 2023 i Lyngby Idrætsby fra 15.00-20.00.

Mie og Mikkel vil sammen med alle vores frivillige sørge for en fantastik dag i håndboldens og kammeratskabets tegn, hvor vi siger hej til fællesskab og farvel til mobning.

Vores camps er for håndboldspillere, der spiller U11 og U13, og du kan læse meget mere om vores camps her.

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, da vi desværre har et begrænset antal pladser. Vi åbner for tilmelding den 27. oktober. Det sker ved, at vi offentliggør et tilmeldingslink klokken 12.00 på vores hjemmeside samt på vores sociale medier.

Vi håber at se dig på årets sidste Hej Camp!