HEJ CAMPS

Vores Hej Camp handler om at samles omkring håndbold, samtidig med at vi sætter fokus på sammenhold, fællesskab på og uden for banen samt forebyggelse af mobning.

Vores tre ambassadører Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Mie Højlund vil skiftevis og nogle gange sammen være værter på vores camps. Vi lover en sjov og lærerig dag med oplevelser, deltagerne kan glædes over længe.

Hvem kan deltage?

Hej Camp er for børn, der spiller U11 og U13 håndbold. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet gennem et link, som vi offentliggør på vores kanaler.

Hvad koster det?

Det koster 600 kroner pr. barn at deltage i Hej Camp. Prisen inkluderer et sæt Hej-tøj fra Mizuno, håndboldtræning af blandt andet vores ambassadører og Claus Dalgaard-Hansen, frokost, forældreforedrag, Q&A samt autografer og billeder.

Næste Camp

17. og 18. juni 2023

Tilmelding

Næste Hej Camp

Den 17. og 18. juni

2023

Det sker på Hej Camp

3 træninger

Vores camp består af tre træningspas, der er planlagt af talentudvikler Claus Dalgaard-Hansen. To af træningerne foregår med bolde i hallen, mens den sidste tager udgangspunkt i Antibulli Håndbold øvelser.

Q & A

En Q&A session, hvor der er mulighed for at stille Mie, Mathias eller Mikkel et spørgsmål om alt fra mobning og kammeratskab til medaljer og træning. Man kan også spørge det øvrige panel til råds, der består af talentudvikler Claus Dalgaard-Hansen og antimobbekonsulent Lars Netteberg.

Forældre foredrag

Mens børnene spiser frokost tilbyder vi et foredrag for forældrene om trivsel og mobning, som antimobbekonsulent Lars Netteberg afholder.

Billeder & autografer

Hej Camps startes og afsluttes med billeder og autografer fra vores ambassadører.