Formålet med Hej Holdet

Bliv holdkammerat med Mie Højlund, Mathias Gidsel og Mikkel Hansen og bliv en del af på Hej Holdet. På Hej holdet siger vi hej til sammenhold og trivsel og farvel til mobning.

Hej Holdet er et initiativ skabt af Hej Fonden i samarbejde med Spar Nord Fonden og Grundfos Fonden, der har til formål at samle håndboldklubber fra hele landet om et fælles mål: at styrke trivslen på og uden for banen. Når man er en del af Hej Holdet, forpligter man sig til at arbejde med trivsel som en integreret del af holdets kultur.

Som en del af Hej Holdet giver vi tilskud til nye spillertrøjer med Hej Holdets logo på maven. Dette logo symboliserer holdets engagement i trivsel og gode fællesskaber, og det er et synligt bevis på, at der aktivt arbejdes med disse værdier. Ud over trøjerne modtager I også en trivselstaktiktavle, fyldt med sjove øvelser og praktiske råd, der fremmer et godt sammenhold. Derudover indeholder pakken overtrækstrøjer med Hej Holdets logo samt plakater med vores ambassadører.

For at blive en del af Hej Holdet skal I udfylde vores ansøgningsformular og fortælle, hvordan jeres hold arbejder med trivsel. Det er vigtigt at bemærke, at en forudsætning for tilskuddet er, at I får trykt Hej Holdets logo på jeres nye spilletrøjer. De nødvendige filer til logotryk vil blive leveret til de hold, der udvælges. Vi har desværre ikke mulighed for at inkludere alle U9, U11 og U13-hold i Danmark i Hej Holdet. Derfor vil vores jury, som består af vores ambassadører, Hej Fondens direktør og repræsentanter fra Spar Nord Fonden og Grundfos Fonden, nøje vurdere ansøgningerne og udvælge 50 hold, der bliver en del af Hej Holdet-fællesskabet.

Dette initiativ er en mulighed for at positionere jeres hold og klub som et forbillede i arbejdet med at skabe en sund og støttende sportslig kultur, hvor trivsel er i centrum. Vi glæder os til at modtage jeres ansøgning og høre mere om, hvordan I fremmer trivsel på jeres hold.