Gennem Smukbold-projektet har festivalen indsamlet den imponerende donation.
194.110 kroner.
Det flotte beløb har vi netop modtaget fra Smukfest – også kendt som Skanderborg Festival – som indsamlede pengene gennem deres Smukbold-projekt i 2023. Smukbold er en beachhåndboldturnering på festivalen, hvor der hvert år samles penge ind til et godt formål. I år valgte de at støtte to projekter, hvoraf et er vores arbejde i Hej Fonden.
Derfor tog Lars Christiansen og Tom Kristensen, der er Smukbold-ambassadører, turen til Aalborg for at overrække denne flotte donation til Mikkel.
“Jeg er ekstremt stolt og beæret over, at I har valgt at støtte netop vores projekt. Vi lægger stor vægt på at give gode oplevelser gennem sporten, men også gennem mange andre aktiviteter. Vi håber, at denne donation kan gøre en forskel for en masse unge mennesker og hjælpe os med at fortsætte vores arbejde på trivsel og sunde fællesskaber,” siger Mikkel Hansen, stifter og ambassadør i Hej Fonden.